Beskrivelse:
Deltagerne kan udarbejde afløbsplaner for enfamiliehuse, herunder planlægge og projektere afløbsanlæg for spildevand, regnvand og omfangsdræn med afledning til offentlig kloakforsyning.
 
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til ufaglærte og faglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for rørlægning og kloakering.
 
Mål
Deltagerne kan udarbejde afløbsplaner for enfamiliehuse, herunder planlægge og projektere afløbsanlæg for spildevand, regnvand og omfangsdræn med afledning til offentlig kloakforsyning. I den forbindelse kan deltagerne udføre dimensionering og fald på afløbsinstallationen efter gældende regler/normer og herunder sikre, at installationerne placeres frostfrit. Deltagerne kan således finde de kritiske punkter på ledningssystemet og rationelt fordele det disponible fald for en afløbsinstallation, så unødvendigt gravearbejde undgås. Deltagerne kan på baggrund af viden om gravitations- og trykledninger, vurdere om anlægget evt. må forsynes med pumpe. Deltagerne kan udarbejde afløbsplaner med anvendelse af digitale hjælpemidler såsom CAD, tekstbehandling, elektroniske regneark mv. og kan således udarbejde digitalt dokumentationsmateriale til brug ved myndighedsbehandling af et afløbsprojekt. Deltagerne kan i forbindelse med udarbejdelse af afløbsplaner inddrage hensyn til miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø.
 
Varighed
3,0 dage
Funktioner
 
Vis kursuskalender Vis kursuskalender
Kalenderen viser, hvornår kurset afholdes på skolerne.
Gem i favoritkurser Gem i favoritkurser
Print en kalender med dine favoritter og hold dig opdateret via mail.