Beskrivelse:
Deltagerne kan installere drænsystemer af plast indenfor det kloakautoriserede område ved anvendelse af gældende drænnorm og tage højde for forskellige jordbunds- og grundvandsforhold, så fugtskader og fugtgener undgås.
 
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse inden for rørlægning og kloakering.
 
Mål
Deltagerne kan installere drænsystemer af plast indenfor det kloakautoriserede område ved anvendelse af gældende drænnorm. I den forbindelse kan deltagerne tage højde for forskellige jordbunds- og grundvandsforhold, så fugtskader og fugtgener undgås, ligesom deltagerne på baggrund af viden om forskellen på friktionsjord og kohæsionsjord kan vælge et passende bortlednings- og filterelement til den pågældende jordtype. Deltagerne kan desuden medvirke til at udføre og anvende sigteanalyse til undersøgelse af kornsammensætningen og vurdere, hvilke eventuelle forundersøgelser, der er nødvendige forud for påbegyndelse af dræningsarbejdet. Ligeledes har deltagerne kendskab til de sundhedsmæssig risici radon kan forårsage, samt hvordan radonindholdet i boliger kan reduceres. Deltagerne kan derudover planlægge og udføre kvalitetssikring, der omfatter modtagekontrol, udførelseskontrol og slutkontrol ved drænarbejde og derved sikre overholdelse af autorisationsloven for kloakmestre på dette område. Endelig har deltagerne et sådant kendskab til regler om miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø ved dræning under og langs med bygninger og andre bygværker, at deltagerne kan udføre arbejdet i overensstemmelse hermed.
 
Varighed
1,0 dage
Funktioner
 
Vis kursuskalender Vis kursuskalender
Kalenderen viser, hvornår kurset afholdes på skolerne.
Gem i favoritkurser Gem i favoritkurser
Print en kalender med dine favoritter og hold dig opdateret via mail.